Compactus® Dynamic II – Det første eldrevne opbevaringssystem med tilhørende app

Bruynzeel Storage Systems A/S er glade for at kunne meddele, at de nu har lanceret det elektroniske kompaktreolsystem Compactus® Dynamic II. Det elektroniska system har en ny intuitiv brugergrænseflade med tilhørende app, samt ekstra sikkerhedsfunktioner. Den nye Dynamic II app er den første af sin slags inden for elektroniske reolsystemer. Compactus® Dynamic II blev lanceret den 12. august 2019, og kan nu bestilles.

 

“Vores kunder ønskede et mobilt reolsystem, der er sikkert, smart, enkelt og intuitivt i daglig brug. De ønskede også et velorganiseret værktøj til avancerede systemindstillinger og kontrol.” Roland van der Velden

Innovationschef, Bruynzeel Storage Systems

Compactus® Dynamic II er udstyret med en ny brugergrænseflade, RFID / NFC-læser og trådløs kommunikation mellem vognene. Med den tilhørende Dynamic II app kan du konfigurere funktioner og systemindstillinger som for eksempel adgangskontrol, tilslutte RFID-tags eller kort, aktivere ventilationstilstand, energibesparelsestilstand og meget mere. Systemet leveres også med ekstra sikkerhedsfunktioner såsom indbrudssikring, blokeringssensor, sikkerhedsstopknap og en passiv sikkerhedsfunktion, der kontrollerer at arbejdsgangen er fri.

Bruynzeel Storage Systems tror at Compactus® Dynamic II vil blive vel modtaget af kunder som har efterspurgt sikkerhedsfunktioner, som eksempelvis adgangskontrol til forskellige gange via RFID, og med et værktøj der letter den daglige håndtering af systemet.

Bruynzeel Storage Systems er markedsledende med over 60 års erfaring indenfor pladsbesparende opbevaring. Virksomheden udvikler, producerer, sælger og servicerer innovative opbevaringsløsninger til museum, arkiv, bibliotek, butik, sundhedssektor, lager og kontor. Både vores fabrik og vores hovedkvarter ligger i Panningen, Holland. Vi har ni salgskontorer rundt omkring i Europa samt et netværk af distributører i 43 lande over hele verden. Besøg vores hjemmeside www.bruynzeel.dk for mere information.  

Abonner på vores nyhedsbrev

Få information om nyheder og trends, modtag invitationer og bliv inspireret af forskellige opbevaringsløsninger.
Til registrering