Sterildepot Ängelholms Sygehus

Bruynzeel Storage Systems har i 2019 leveret to eldrevne kompaktreoler, Compactus® Dynamic XTR, til et sterildepot på kirurgisk afdeling på Ängelholms Sygehus.

I den ene kompaktreol opbevares sterile materialer, udstyr og reservedele til operationerne. I den anden kompaktreol opbevares sterilt engangsmateriale til hele afdelingen. Vi møder Conny Svitzler, afdelingschef på Sterilteknisk afdeling på Ängelholms Sygehus. Han fortæller, at de i forhold til tidligere, har øget deres opbevaringskapacitet fra 90 til 500 hyldemeter.

Da vi valgte at satse på kompakt opbevaring, sparede vi kr. 200.000 i husleje, foruden en hel del tid, som vi sparer ved at alt nu er opbevaret på samme etage, i stedet for som før både i kælderen og på OP.

Conny Svitzler

Afdelingschef på Sterilteknisk afdeling, Ängelholms Sygehus

Systemet er udstyret med perforerede hylder på grund af sprinkleranlægget, udtrækshylder, forskellige størrelser udtræksskuffer, integreret lys og elektronisk betjening. Kravet var 50 cm fri højde til loft, og LED belysning. En ting som udmærker sig ved dette system er, at kabelarmene ikke er placeret over systemet, men på bagkanten. Udtrækshylderne gavner ergonomien, når materialet løftes fra reolen til rullevogne, som der også er plads til i gangene. Systemet har en skrårampe på forsiden, således at rullevogne let kan køres ind i systemet.