Tandplejen øger effektiviteten med dentalopbevaring

Tandplejen i Skåneregionen er Skånes største tandplejevirksomhed med over en million besøg om året. Cirka 1400 medarbejdere modtager dagligt patienter på 44 lokationer rundt omkring i Skåne med 68 moderne klinikker til almen-, specialist- og hospitalstandpleje.

Nye lokaler med effektiv dentalopbevaring!
Vi besøger klinikken ved Bunkeflostrand, som ligger ved havet cirka 20 minutter fra Malmö centrum, i de nybyggede lokaler hvor virksomheden flyttede ind i oktober 2016. Det gamle hus er revet ned. Flytningen til nye og moderne lokaler ved siden af gav ikke så meget mere plads til opbevaring, men til mere effektive opbevaringsløsninger. Størrelsen på arealet til opbevaring er det samme, men ved hjælp af smarte og skræddersyede opbevaringsløsninger, er opbevaringskapaciteten øget med næsten 30%. På nuværende tidspunkt forsynes 8 behandlingsrum mod tidligere 5, hvilket betyder at flere artikler opbevares på samme areal.

Skræddersyet opbevaring med stor kapacitet
Tidligere havde de kun klassiske reoler med hylder, men i dag er de erstattet af moderne reoler og fleksible skuffesektioner. Der er både skråtstillede skuffer til opbevaring af medicin, samt skuffer som er både dybe og brede, til opbevaring af forskellige typer forbrugsmateriale.

Til medicin, som skal opbevares koldt, findes der forskellige løsninger med køl, som enkelt kan integreres i vores reolsystemer. Til de narkotikaklassificerede præparater som findes på klinikken, er der installeret et skab med kodelås.

Bedre overblik og struktur med fleksible løsninger
Når vi taler med personalet, er de tilfredse med opbevaringsløsningen, og synes at den rummer meget, at den er let at arbejde med og giver et godt overblik. De skråtstillede skuffer er specialtilpassede til medicinkort, og kan inddeles, så man enkelt kan holde orden. Skillepladerne findes i både de små vinklede og i de større skuffer, og kan enkelt flyttes efter behov. Dette gør løsningen meget fleksibel og justerbar, hvis producenten for eksempel ændrer på emballagen eller hvis der skiftes ud i sortimentet.

Aflægningsplads – i dette tilfælde 1 meters sektioner – under de skråtstillede medicinskuffer er praktisk, for eksempel når der hentes medicin til patienterne. Undertiden kompletterer de pladsen med rulleborde for hurtigt og effektivt at få mere plads.

Sammenlignet med tidligere opbevaring, som bestod af væghængte konsolhylder, er forskellen på både funktion og opbevaringskapacitet enorm. Nu med smarte stålreoler, er det struktureret og overskueligt, hvilket sparer meget tid og giver et pænt og ryddeligt indtryk. Et behageligt arbejdsmiljø helt enkelt.