Bruynzeel Storage Systems søger energisk og målrettet projektsælger til salg af avancerede opbevaringsløsninger i Jylland og på Fyn.

Virksomhedsprofil:

“We organise your space”. Det er det som inspirerer os, og det vi står for.
Vi er trendsættende i udviklingen af pladsbesparende opbevaring, og designer de bedste opbevaringsløsninger til kontor, arkiv, bibliotek og museum.
Bruynzeel har egne salgskontorer i 9 europæiske lande og et verdensomspændende netværk af distributører i 43 lande i Europa, Amerika, Asien og Australien.

Hvad anser vi for vigtige egenskaber hos vores nye kollega?
– Du har en vindermentalitet.
– Du forbereder dig grundigt og overvejer hvordan du kan udvikle og udvide samarbejdet med hver enkelt kunde.
– Du er lydhør overfor kunden og stiller relevante spørgsmål. Du løser problemer og finder kreative løsninger der matcher kundens behov.
– Du elsker salg og har ingen problemer med eller betænkeligheder ved at hente ordren.
– Du kender fordelene ved et CRM-system, og bruger det som et vigtigt og nødvendigt arbejdsredskab.
– Du er åben og imødekommende samtidig med at du opfattes som professionel.
– Godt samarbejde og god dialog med dine kolleger – vi er et team.
– Du er en kollega som inspirerer andre og trives med udfordringer. Du tilfører dynamik.

Hvad forventer vi af dig?
– Du har relevante kompetencer til at kunne fuldføre arbejdet.
– Du har 2 til 3 års erfaring med projektrelateret salg med gode resultater.
– Du bor og arbejder selvstændigt i dit distrikt – Vestdanmark.
– Du har sans for indretning til brug for udarbejdelse af den optimale løsning for vore kunder.
– Du har en ”intet-er-umuligt-indstilling”, humor og vilje til succes.
– Du behersker Office-pakken.
– Du har kørekort.
– Du taler engelsk.

Hvad tilbyder vi dig?
– Et bredt og varieret arbejdsområde med en bred vifte af kunder og segmenter.
– Et arbejdsområde som matcher din personlighed, kompetencer og projektindsigt.
– En stor variation i eget arbejde. Hver kunde og kundebehov kræver en speciel løsning.
– En god grundløn med provision og gode muligheder for at lykkes. Du er budgetansvarlig.

Vil du vide mere om vores virksomhed og vore kunder?
Besøg vores hjemmeside www.bruynzeel.dk og se mere om de muligheder vi tilbyder.

Din ansøgning stiles til Adm. Direktør Skandinavien, Peter Larsson og sendes til job@bruynzeel.dk